Esben Haakenstad
Tag familien med på langrend i Lillehammer-området - Esben Haakenstad
Esben Haakenstad
Sjusjøen ved Lillehammer er flere gange blevet kåret til Norges bedste langrendsområde - Esben Haakenstad
Joergen Skaug
Der er over 2.000 kilometer velpræparerede langrendsløjper i Lillehammer-området - Joergen Skaug
Esben Haakenstad
Norges bedste langrendsspor finder du i Lillehammer-området - Esben Haakenstad
Esben Haakenstad
Der er uanede turmuligheder i Lillehammer - Esben Haakenstad
Geir Olsen
Prøv de firesporede langrendsmotorveje i Sjusjøen - Geir Olsen
Back to front page

Lillehammer - på kryds og tværs

Lillehammer var vært for Vinter-OL i 1994, og holder stadig føringen i kampen om at være Skandinaviens bedste vinterdestination. Der er særdeles gode skiforhold i regionen, heriblandt nogle af Norges mest elskede langrendsområder og ikke mindre end fem alpine skianlæg.

Langrendsparadiset Lillehammer

Hvis du trives bedst på langrendsski, er Lillehammer dit sikre valg. Med 2.000 kilometer varierede langrendsspor på fjeldet og i skoven er regionen et sandt paradis for udøvere af denne udmarvende vintersport. Mange af løjperne præpareres også til fristil. Sæsonen varer normalt fra oktober til april.

Er det godt nok til verdenseliten, er det vel også godt nok til dig? Her afvikles hvert år World Cup-afdelinger i de nordiske discipliner, og det berømte Birkebeinerrennet tiltrækker årligt over 15.000 deltagere i alle aldre og færdighedsniveauer. 

Sjusjøen - nordmændenes foretrukne

Et af favoritområderne er Sjusjøen, der mange gange er blevet kåret til Norges bedste langrendsområde. Det er ikke svært at se hvorfor - områdets 350 kilometer velpræparerede løjper i skov og på fjeld er en blanding af åbne vidder og krævende topture. Her er garanti for masser af variation og udfordringer på alle niveauer. Langs løjperne ligger mange spisesteder.

Sjusjøen er bundet sammen med løjperne i Nordseter og på Hafjell, og uanset hvor du bor har du let adgang til alle langrendsløjperne. Mens du er i Lillehammer-området bør du også prøve kræfter med sporene i Espedalen, Gålå og Skeikampen, der alle er en del af et af Norges største sammenhængende langrendsområder; Peer Gynts Rike

Mere end skiløb

Udover alpine udfordringer og langrendsløjper i absolut topklasse byder området på underholdningstilbud i massevis. Besøg Hunderfossen Vinterpark med iskatedral og snehotel, prøv at køre hundeslæde eller tag på museumsbesøg. Nærheden til olympiske Lillehammer giver muligheder som ikke findes andre steder i Norge - hvad med en tur i bobslæde?

Kontaktinformation

Telefon: +47 61 28 98 00
E-mail: info@lillehammer.com
Web: http://www.lillehammer.com

Besøg Lillehammers hjemmeside

Her finder du Lillehammer

Åbn Google Maps
Birken

Deltag i Birkebeinerrennet – verdens største skikonkurrence

Det klassiske langrendsløb Birkebeinerrennet er 54 kilometer langt og går fra Rena til Lillehammer i Norge. Det er en unik oplevelse og en uforglemmelig skitur.

Løbet finder sted den 21. marts 2015, og du kan tilmelde dig helt frem til den 10. marts 2015.

Deltagelse koster fra NOK 6.260 pr person, inklusiv fem overnatninger på fjeldhotel med halvpension, startnummer, en udflugt/test af ruten samt transfer til startområdet.

Læs mere og tilmeld dig her
Stein B Olsen

Furusjøen Rundt

Furusjøen Rundt er et 45 kilometer langt eventyr i Norges flotteste fjeldområde, Rondane. Løbet finder sted den 14. februar 2015, og du kan tilmelde dig helt frem til den 11. februar.

Dette løb fungerer som seedningsløb til Birkebeinerrennet i Norge og Vasaløbet i Sverige.

Læs mere og tilmeld dig her
Sjusjøen Hytteutleie

Sjusjøen Hytteutleie

Sjusjøen er et af Norges mest populære langrendsområder. 350 kilometer velpræparerede skispor i varieret terræn, skov og fjeld, åbne vidder og stejlere dele sikrer en god langrendsferie.

Derudover er der gode muligheder for at både langrends- og alpinskiløbere kan få en vellykket ferie sammen i Sjusjøen. Sjusjøen Skisenter er et komplet, familievenligt skianlægg med skiskole og terrænpark. Udover skiløb kan man prøve aktiviteter såsom hundeslæde, ridning og snecyklingfatbike.

Pris fra NOK 7.500 for enhytte med seks sengepladser, inklusiv strøm og slutrengøring. Tilbuddet gælder ugerne 4-6. Alle overnatningsmuligheder ligger ved skisporene.

Læs mere og bestil her
Nordseter Fjellpark

Nordseter Fjellpark

På toppen af Lillehammer, 850 meter over havets overflade i naturskønne omgivelser, ligger Nordseter Fjellpark med overnatningsmuligheder, aktiviteter og servering.

I dette langrends-eldorado findes fjeldture for alle i familien samt skiskole, café, sportsbutik, svømmebassin og restaurant. Den olympiske alpindestination Hafjell ligger blot 25 minutters kørsel væk.

Pris fra NOK 498 pr. døgn i lejlighed for tre personer.

Læs mere og bestil her
Strand Fjellstue

Strand Fjellstue

Velkommen til Gudbrandsdalens perle Espedalen, hvor skiglæden er vigtigere end alt andet. Du kan begynde skituren lige ved hytten eller tage op på fjeldet – transport er inkluderet i prisen. Hvis vejret er mindre godt kan du prøve sporene rundt om Espedalsisen, hvor skoven giver læ.

Bo bekvemt hos Surina & Stefan, som lægger stor vægt på maden og serverer både udsøgt thaimad og typiske norske retter.

Pri fra NOK 750 pr. person pr. nat (helpension).

Læs mere og bestil her
Hafjelltoppen Gaiastova

Hafjelltoppen Apartments

Bo perfekt i helt nye og flotte lejligheder i det olympiske skiområde Hafjell. Beliggenheden på toppen af fjeldet, 950 meter over havets overflade med ski in/ski out til både Hafjells alpine bakker og til langrendssporene på Øyerfjellet.

Alle lejligheder har i alt 11 sengepladser, fordelt på fire store soverum på to etager, samt alle tænkelige bekvemmeligheder, herunder køkkenudstyr, TV, internet og balkon med udsigt over Hafjell og Gudbrandsdalen.

Læs mere og bestil her
Mesnali Leirsted

Mesnali Leirsted

Mesnali Leirsted ligger ved Mesna mellem Lillehammer og Sjusjøen, 550 meter over havets overflade. Her er plads til selv større grupper (125 sengepladser), konferencefaciliteter og teambuilding-aktiviteter.

Drag nytte af Sjusjøens 350 kilometer langrendsspor, de alpine pister i verdensklasse på Hafjell, eller prøv at køre med hundeslæde.

Mesnali Leirsted ejes og drives af Det Norske Missionsselskab.

Pris fra NOK 595 pr. person pr. nat, inklusiv morgenmad, madpakke og aftensmad.

Læs mere og bestil her
Gala AS

På langrend i Gålå

Gålå er et fantastisk langrendsområde, 930 meter over havets overflade. Her præpareres 650 kilometer skispor til både fristil og klassisk stil. Vælg og vrag mellem rundture af forskellig længde, sværhedsgrad og terræn. 

Overnatningsmuligheder inkluderer hotel, hytte eller lejlighed. Priserne varierer afhængig af sæson.

Du kan booke din ferie i Gålå hos Stena Line, Norsk Rejsebureau og Norsk Hytte Udlejning, eller direkte på booking@gala.no.

Læs mere og bestil her